Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Kalender
  • Gruppen
    • Om gruppen
    • Styregruppen
    • Dokumenter
  • Klan Klassik Løbet
  • Årene, der gik
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Vil du være med?
Klan Klassik Løbet og Spejdernes Lejr
Fotograf
Klan Klassik

Året 2022 i Klan Klassik

Klan Klassik Løbet og Spejdernes Lejr

2022 kunne vi endelig kigge ind i et år med færre coronarestriktioner, og mulighed for mere spejderarbejde i Klan Klassik. 

Således var der hen over året løbende spejdermøder, hvor vi dyrkede fællesskabet og spejderfærdigheder, både i den klassiske og den mere nytænkende forstand. Derudover kunne vi endelig komme ud i spejderlandet, og blandt andet fungere som hjælpere på divisionens lederarrangement, Blåt Lederspor, afholde påske-arbejdsdage på Niløse, sidde omkring lejrbål og tage på juletur.

Året 2022 blev også året, hvor Klan Klassik fik afholdt det første Klan Klassik Løbet. Et løb for divisionens trop-, senior- og Old Boys spejdere, hvor spejderfærdigheder testes og udfordres. Årets løb startede i Dianalund, og deltagerne fik prøvet kræfter med højdeforhold, orienteringsløb, madlavning og en masse mere.

En anden stor begivenhed i 2022 var Spejdernes Lejr, hvor Klan Klassik deltog med 11 spejdere, der alle havde meldt sig til at arbejde frivilligt på lejren. Størstedelen arbejde i Bar’dunen, der var ungdomsbaren i voksenområdet på SL2022. Derudover var vi på lejr sammen med de andre spejdere i Sorø kommune, og vi fik mulighed for at deltage sammen med og hjælpe de andre grupper i kommunen. Desuden fik vi mulighed for at styrke sammenholdet i klanen med blandt andet brætspilseftermiddage, chips på trangia og sightseeing på lejren.

Kontakt

Klan Klassik
Holmevejen 4
4293 Dianalund
Danmark

info@klanklassik.dk

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo